Medlemsbrev 11 - 2023

Julemoede 2023
Tak for den høje stemmeprocent ved hovedstyrelsesvalget. Dette medlemsbrev fortæller desuden om julemødet, udmøntningen af de besluttede besparelser i Brønderslev kommune og nyt fra skolepolitisk udvalg om en mere praktisk og varieret undervisning

Medlemsbrev 11 – november 2023

Hovedstyrelsesvalg

Tusind TAK for hjælpen!
Det netop overståede hovedstyrelsesvalg i Danmarks Lærerforening endte for os i Nordjylland rigtig godt. Tine Agenskov fra Thy Mors Lærerkreds, Lars Busk Hansen fra Lærerkreds Nord og Kristoffer Høyrup Sørensen fra Aalborg Lærerforening er alle tre genvalgt ind i hovedstyrelsen for den kommende periode og indtager dermed tre af de 18 pladser.
I Midtvendsyssel Lærerkreds endte vi med en stemmeprocent på 74,1%, hvilket er et meget flot resultat. Det var ikke lykkes, hvis ikke det var for jer og vores standhaftige tillidsrepræsentanter, som har haft travlt med at skubbe til jer, anbefale osv.
Herfra skal blot lyde en stor TAK FOR HJÆLPEN – og husk så lige at give din TR en high five!


JULEMØDE v/Kirsten Tranekær

I slutningen af november måned holdt vi traditionen tro vores årlige julemøde. Opbakningen var rigtig god og flere end sædvanligt deltog denne gang. Dette på trods af, at flere måtte melde afbud pga. sydom. Deltagerne havde en rigtig god aften, der bød på et godt og superaktuelt foredrag af Rikke Østergård, der fortalte om, hvordan vi kan blive følelsesforurenet på arbejdspladsen.

”Vi havde en fest, men så kom Preben”.Vi kender det alle, vi kan være i godt humør, være motiverede og fokuserede, men så pludselig er der noget eller nogen, som bare dræber energien i rummet, og du er blevet følelsesforurenet. Og da Rikke Østergård spurgte ud i rummet, om der var en Preben til stede, var der ingen, der meldte sig. Mon ikke de fleste sad med en følelse af, at der nok var en smule Preben i os alle sammen.

Undervejs i foredraget, der både var morsomt og inspirerende fik vi gode råd til, hvordan vi kan være med til at stoppe den følelsesmæssige forurening. Det handler om, hvordan vi kan stoppe smitten af dårlig stemning, brok og stress og ændre det til trivsel, motivation og produktivitet, for følelsesmæssig forurening kan ses på alle barometre. Også på bundlinjen. Det handler ikke om at ekskludere Preben, men om hvordan vi får Preben med til festen på arbejdet.

Efter Rikkes knivskarpe oplæg om stress og arbejdsglæde, blev der drøftet videre ved bordene, imens julefrokosten med stor appetit blev indtaget. Et vellykket arrangement hvor medlemmerne tog del i vores fællesskab og fik snakket med tidligere og nuværende kollegaer under mere uformelle former.


Udmøntning af besparelsen på almenområdet i Brønderslev Kommune

På tirsdagens møde besluttede Børne og Skoleudvalget, hvordan besparelsen på almenområdet skal udmøntes. Besparelsen løber op i 1 mio. for 2024 og 3,5 mio. for de efterfølgende år. Beslutningen blev, at man vil hæve lærernes undervisningstimetal med 10 timer, og at graden af samlæsning på de små skoler skal øges. Dette sker på trods af, at man allerede ved tidligere besparelser har øget samlæsningen på de små skoler. 
Begge forslag får store konsekvenser for elevernes undervisning, samtidig med at det helt sikkert vil presse de lærere, der i forvejen er presset, endnu mere. Det betyder selvfølgelig også, at nogle af de øvrige opgaver, som lærerne har, må bortprioriteres eller omprioriteres, og derfor er der allerede nu lagt op til, at prioriteringerne på forårets møder bliver skarpe. Om det overhovedet er muligt, vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved, da den øvrige tid allerede i forvejen er presset. 
Besparelsen på samlæsning på de små skoler svarer til en lærer mindre på hver af de skoler, og det er tvivlsomt om kvaliteten af undervisningen kan bevares.
Jeg synes, det er ærgerligt, at besparelsen på folkeskolen udelukkende rammer faggruppen af lærere, især set i lyset af, at læreren er den væsentligste enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen.

 

NYT FRA SKOLEPOLITISK UDVALG v/Charlotte Bogø Rasmussen

En mere praktisk og varieret undervisning – det handler om skoleudvikling
Mehmet: ”Slå op på den side. Nu laver vi det resten af dagen.” Det kan godt blive sådan lidt ”åårh”. Især hvis vi skal det flere gange på en dag, så bliver det for meget. Så kan man godt blive lidt sløv.
Selma: Ja, så bliver man sløv og træt, og så orker jeg det ikke. Min krop, den sådan gider bare ikke (…)
Interview med elever, 8. klasse Elevernes oplevelse af skoledag og undervisning | EVA
Evalueringsinstituttet EVA har gennem flere undersøgelser konkluderet, at der er behov for en mere praktisk og varieret undervisning i skolen – for alle elever i alle fag. Den aktuelle skolehverdag viser, at undervisningen – nogle steder – er blevet for stillesiddende og ”boglig, ligesom undervisningen er blevet for lidt varieret. Dertil lægges at for mange elever kommer ud af skolen med dårlige skoleerfaringer og for ringe kundskaber og at der er brug for en mere differentieret undervisning i den danske folkeskole.
Der er altså mange gode grunde til at skabe en mere praktisk og varieret undervisning og netop det fokus kan begrundes pædagogisk og didaktisk, idet eleverne – for at kunne reflektere over og forstå verden – som forudsætning må have mødt og erfaret den.
Kært barn – med mange navne
Fokus på praktisk og varieret undervisning er ikke nyt i folkeskolens historie - hvem husker ikke den tværfaglige undervisning, værkstedsundervisningen, projektarbejdet, story line pædagogikken, udeskolen, de mange intelligenser, læringsstile, bevægelse, åbenskole – og nu praksisfaglighed.
Evalueringsinstituttet peger på nogle typiske udfordringer, når undervisningen bliver mere praktisk:

  • At praktiske aktiviteter/praktiske fag kan risikere at blive et pusterum uden egentligt fagligt formål
  • At fagligheden bliver fragmentarisk, hvis de praktiske aktiviteter ikke rammesættes, faciliteres og samles op
  • At det kan være vanskeligt at udvikle en mere praktisk og varieret undervisning, hvis det praktiske introduceres som et enkeltstående element

… og samtidigt peges der på, at hvis praksisfaglighed skal blive en mere selvfølgelig del af skolens praksis må man have blik for skoleudvikling. Det handler bl.a. om at formulere konkrete ambitioner – både på nationalt plan og lokalt plan. At give plads til at eksperimentere systematisk – og vedkende sig, at ting tager tid. Ikke mindst er det væsentligt at have et særskilt blik på lærerens rolle – denne er nemlig helt central og afgørende for at sikre fagligheden: det faglige overblik, tilrettelæggelsen af undervisningen er afgørende for, at det praktiske ikke blot bliver et frirum, noget ekstra eller noget, der er dekoblet den faglige læring. Det kræver forberedelse. Lærernes opgave er at rammesætte, vejlede, støtte, udfordre og samle op – ikke ”at give slip”. Mange lærere vil have brug for at træne deres rolle i en mere praktisk og varieret undervisning.
Eleverne har brug for BÅDE det praktiske og det teoretiske. I skolen supplerer det praktiske og det teoretiske hinanden. Ofte på én og samme tid. Der er en praktisk og en teoretisk dimension i alle fag.
Publikationer fra EVA: Kortlægning af folkeskolers arbejde med praksisfaglighed, 2023 – Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen, 2018, Undervisningspraksis i udskolingen, 2020 og PriU - Praksisfaglighed i udskolingen,2022-2025

Emner

Målgruppe