Medlemsbrev 12 - 2023

God juleferie

Når vi ser tilbage på året, der er gået, har det kommunale arbejde fyldt utrolig meget.
Knap var året i gang, inden budgetterne i Jammerbugt kommune blev åbnet igen, og igen, og yderligere besparelser kom på tale. Hver gang der er besparelser i sigte, påvirker det vores medlemmer, som frygter, at det er netop deres job, der er i fare for at ryge. Selvom det ikke er endt med deciderede fyringer, så bliver der hele tiden færre til at løse opgaverne, og det betyder noget for arbejdsmiljøet på vores skoler.
I Brønderslev har året igen stået på forandringer i form af en omorganisering af specialundervisningen. Det fylder enormt meget for vores ledere, som skal være garanter for, at implementere det, samtidig med at de skal sikre lærerne et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det er helt sikkert en svær øvelse, da man af kommunens statistikker allerede nu kan se en voldsom stigning i indberetninger på Team Effect.
Desuden har der hele året været gang i en evaluering af skolestrukturen, som, set fra vores synspunkt, ikke har været særlig gennemskuelig, og hvor de to forslag, der pt er i høring, er helt umulige at forholde sig til, da der er enormt mange uafklarede spørgsmål, som ingen kan give os svaret på.  
En ting er helt sikkert - vi trænger alle til ferie.

Hvis du bliver syg i ”juleferien”, så er der ikke tale om ferie, men om en form for afspadsering, og du skal derfor ikke foretage dig noget. Kredskontoret holder lukket fra den 23. december til den 1. januar, men har du uopsættelige spørgsmål, så kan du altid sende en mail.

I ønskes alle en god jul og et rigtig godt nytår med tak for samarbejdet i 2023.

Generalforsamling

Dette års generalforsamling afholdes den 14. marts 2024 på Restaurant Nordstjernen i Blokhus. Det er en valggeneralforsamling, hvor der vælges nye medlemmer til kredsstyrelsen. Kredsstyrelsens arbejde er vigtigt for at kunne levere en kvalificeret og kompetent sagsbehandling for de enkelte medlemmer, såvel som sager af mere generel karakter. Desuden fylder kredsens arbejde med strategisk og politisk arbejde mere i dag, end det har gjort tidligere. Det er betydningsfuldt, at der hele tiden er en kredsstyrelse, der består af dygtige, engagerede og dedikerede medlemmer, der er villige til at bruge rigtig meget tid på at sikre medlemmerne gode arbejdsvilkår.
Det er derfor vigtigt, at du overvejer, om det er noget, du kunne tænke dig, og i givet fald kan du kontakte kredsstyrelsens formand Kirsten Tranekær, hvor du kan høre nærmere om vilkårene for arbejdet i kredsstyrelsen. Det gøres pr. mail til KITR@dlf.org eller på telefonnr. 40 30 35 62.
Generalforsamlingen starter som sædvanligt kl. 17, men igen i år åbner vi dørene allerede kl. 16, hvor der bliver mulighed for lidt ”torsdagsbar” i selskab med gode kollegaer.



Lærernes retssikkerhed

I et tidligere medlemsbrev havde vi fokus på lærernes retssikkerhed eller mangel på samme. I den forbindelse vil vi gerne opfordre til, at man for at passe på sig selv og hinanden, og for at bidrage til at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø, sørger for at registrere hændelser med vold og trusler, men også chikane/krænkelser f.eks. i form af verbale udbrud fra elever.
Krænkende handlinger kan være så voldsomme, at de også kan medføre en arbejdsskade enten i form af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Ifølge Arbejdstilsynets vejledninger kan en enkeltstående krænkende handling, der har medført fysisk eller psykisk personskade, også anmeldes som en arbejdsulykke.
I Jammerbugt Kommune er det i SafetyNet-appen, man skal registrere vold/trusler og chikane, og også arbejdsulykker. I Brønderslev Kommune er det i Team-Effect. Brug endelig din AMR og/eller TR, hvis der er brug for hjælp til at registrere eller anmelde.
Problematikken omkring lærernes retssikkerhed er i øvrigt et vigtigt fokuspunkt for Danmarks Lærerforening og Midtvendsyssel Lærerkreds, og der er senest sendt udkast til retningslinjer ud til TR´erne, som kan bruges på skolerne som udgangspunkt for udarbejdelse af lokale retningslinjer for håndtering af bl.a. krænkelser.

Fagfornyelse og fremtidens læreplaner

På den skolepolitiske front er der nye forlydender – noget må gøres – alt for mange børn mistrives og de kommer ikke ud af skolen med de fornødne kundskaber og færdigheder – og mange spørgsmål kommer i spil: Hvorfor er der behov for fagfornyelse i skolen? Hvad skal skolen? Hvorfor nye læreplaner? Hvad er en læreplan, og hvordan kan man bruge den? Hvilken betydning kan nye læreplaner få for undervisningen? Hvordan kan fremtidens skole og læreplaner ideelt se ud? Hvilken betydning kan nye læreplaner få for læreres professionelle råderum? Hvad skal vi være opmærksomme på i et fremtidigt arbejde med fagfornyelse?

Lidt historik – fagfornyelser før, nu og fremadrettet
De danske læreplaner fra 1960-1995 havde som sigte at skabe grundlag for engagerende undervisning via formålsbestemmelser, indholdsområder, vejledninger og praktiske anvisninger. Målgruppen var primært til lærerne – hernæst skoleledelse, forvaltning og forlag. Deres form var en sammenhængende fremstilling af fagets formål, indholdsområder, aktiviteter og forventninger til elevernes udvikling. Udfordringerne i lærerplanerne bestod måske i det systematiske grundlag for at tilrettelægge en progression i elevernes faglige og sociale udvikling.
De danske læreplaner fra 2001-2019 fik som sigte at sikre et maksimalt læringsudbytte, binde lærerne og ansvarliggøre skolelederne via tusindvis af mål (officielt 3385). Målgruppen havde nu ændret sig til primært at være rettet mod forvaltninger, producenter, skoleledelse og først herefter lærere, pædagoger, elever og forældre. Lærerplanernes form blev i Fælles Mål til en taksonomisk fremstilling af fagets læringsmål som omdrejningspunkt for elevernes aktiviteter. Udfordringerne i lærerplanerne bestod måske i, at målhierarkiet blev komplekst og omfangsrigt (måltrængsel), hvilket skabte overflødige gentagelser, abstrakt indhold og mangelfuld progression.
Men hvad er det gode alternativ? Hvordan kan vi reducere mål og indhold i fagene? Skal vi omprioritere fagene? Kan og skal vi sammentænke flere fag? Hvordan kan vi på én gang gøre skoledagen kortere og skabe mere plads til fordybelse? Skal vi have færre valgfag? Skal vi have flere timeløse fag som fx bæredygtighed, demokrati og livsmestring? Skal vi have færre afgangsprøver?
Nikolaj Elf (Center for grundforskning, SDU) og Thomas Illum Hansen (UCL) peger med afsæt i deres forskning på, at fag er andet og mere end Fælles Mål. At formålsparagraffens indholdselementer kalder på formålsbevidsthed, som noget helt grundlæggende – så ud over at skele til andre landes praksis – må vi nødvendigvis kigge på, hvad vi kan lære af historien og hvad vi har brug for - for at udvikle en ny tænkning og et nyt sprog om læreplaner, fag(fornyelse) og skole:

1. En ny og klarere forståelse af, hvad en læreplan skal

Korte, engagerende og lærerhenvendte læreplaner

 2. En styrket formålsbestemmelse

Skoleformål, fagformål og en kort udlægning af formålenes betydning for læreplanen

3. En kvalificering af de faglige forventninger

Færre, men pædagogisk funktionelle mål, der tydeliggør, hvad det vil sige at oplæres i og mestre en faglig praksis

 4. En kvalificering af indholdskategorien

En bestemmelse af fagets overordnede indhold og kerneelementer konkretiseret med engagerende beskrivelser af eksemplarisk undervisning

 5. En bredt forankret og inddragende læreplansproces

Løbende læreplansudvikling, systematiske praksisafprøvninger med inddragelse af alle relevante aktører og mulighed for lokal fortolkning og læseplansudvikling